Kaktusser – nemme og for enhver smag

By:

Er dine fingre alt andet end grønne? Så overvej at anskaffe dig en kaktus. Eller flere. De er nemme at få til at trives, og de findes i utallige dekorative udgaver.

I denne artikel er god viden om nogle af kaktusserne – for eksempel til dig, der gerne vil have flere planter ind i dit hjem, men ikke er særlig god til at passe dem. I øvrigt kan du læse mere om, hvorfor det er en rigtig god idé at indrette sit hjem med planter, hvis du følger dette link: https://nytomhuse.dk/indret-med-planter-det-er-ren-terapi-for-sjaelen/

Figenkaktus
Figenkaktussen har flade og runde eller ovale skud. Den har ikke rigtige torne – men nærmere små børster eller ‘hår’. 

I Figenkaktussens første sommer i ny potte skal den vandes så tit, at jorden omkring den er fugtig hele tiden. Derefter skal den bare have en lille sjat vand i ny og næ – om sommeren vel at mærke. I vinterenhalvåret skal den slet ikke vandes. 

Rottehalekaktus – også kaldet Slangekaktus
Rottehalekaktussen har korte torne og lange, tynde stængler, som hænger nedad. Den egner sig derfor godt til at bo i en potte, der hænger ned fra loftet eller står på en hylde, så stænglerne har plads til at ‘falde’ udover potten eller krukken.

Hvis Rottehalekaktussen trives godt, kan den blomstre kortvarigt – typisk om foråret. Dens blomster er rødlige og tragtformede.

Rottehalekaktussen skal bruge lys, men tåler ikke direkte sollys særlig godt. Den skal vandes relativt ofte om sommeren og sjældent om vinteren.

Søjlekaktus
Søjlekaktusser i findes i et utal af varianter, som har meget forskellige former og størrelser.

En populær en af slagsen er Cereus Peruvianus, som skal have masser af sollys. Også den skal have mere vand om sommeren end om vinteren. 

Forår og sommer skal man sørge for at vande den, når jorden begynder at tørre ud. Resten af året må jorden gerne være ret tør, før vandkanden kommer forbi.

Julekaktus
Julekaktussen blomstrer typisk fra november til januar. Deraf dens navn. 

Den skal have så meget sollys som muligt om vinteren, men ikke for meget direkte sol om sommeren.

Når den er færdig med at blomstre har den godt af en periode med fred for vandkanden, og det gælder også i tiden før den blomstrer (det vil sige i oktober og november). Da må jorden gerne tørre relativt meget ud imellem vandingerne.

Posted in: planter